Bag om

Kropsrummets Online Angst Workshop

og Kropsrummet v. Andreas Lassithiotakis  

 

Jeg hedder Andreas og har lavet denne workshop om angst. Jeg er oprindeligt uddannet kontrabassist fra Syddansk Musikkonservatorium men har arbejdet fuld tid som Body SDS-behandler i min klinik Kropsrummet på Nørrebro, København, siden 2013.

Det var netop angst, der startede min rejse fra musiker til kropsterapeut.
Men det er en længere historie og kan fås på www.kropsrummet.dk.

Udover at behandle underviser jeg på Body SDS-uddannelsen og tilbyder selv også efteruddannelse for kropsterapeuter i min klinik.

Da jeg i 2015 skulle indrette min nuværende klinik, var jeg ikke begejstret over udbuddet af anatomi-plakater, eller akupunktur-punkter/zoner. Æstetikken var ret forældet og enten lidt "kød-udskæring"-agtig eller meget digital, og jeg kunne ikke finde nogen, der havde en holistisk vinkel. Så jeg satte mig for at lave netop det - holistiske anatomi-plakater i en lettere, og mere minimalistisk nordisk stil. Der er plakater over nervesystemet, zoner, leddenes psykologi og meridian-baner - og der er flere på vej.

Generelt har jeg en tendens til at kaste mig over nye projekter, hvor jeg kan være kreativ samtidig med, at jeg selv fordyber mig og lærer noget. Det er denne workshop et eksempel på.


Der har altid være mange klienter med angst i min klinik, og da jeg selv kendte personligt til sygdommen, syntes jeg, jeg havde en ret god fornemmelse for både at mærke og behandle angsten, men også snakke om den og komme ind på klienterne med angst.

Man kan dog ikke behandle alene ud fra sine egne oplevelser, så jeg læste op på lægehåndbogen, diagnosehåndbogen og hvad jeg ellers kunne finde om angst (der er litteraturliste til sidst i workshoppen).

Mine behandlingsforløb om angst blev mere målrettede, jeg skrev om angst på min blog og sociale medier, som gjorde at der kom endnu flere klienter med angst.
Jeg begyndte at skrive noter ned, om hvad der ville være et godt supplement til behandlingen, eller hvad der måske ligefrem kunne erstatte behandlingen, så jeg kunne hjælpe endnu flere.
Og det blev til denne workshop:

Fire moduler om fakta og teori, biologien bag angst, vejrtrækningen, om kontrol og perfektionisme, angsten for angsten, tankemylder og bekymringer, om angstens positive symptomer samt om mønstre, der holder os fast i angsten såsom undgåelsesadfærd, selvkritik, stress mm. Til sidst oplæg til reflektion over hvorfor angsten kom.

Jeg håber, den vil være en hjælp til rigtig mange.

Har du brug for at supplere med behandling, kan du booke her:

kropsrummet.dk

Dbh,
Andreas